SNIK YOGA Hold 2 v. Vibeke Prahl (Rundforbi)
Rundforbi - idrætslokale, Onsdag kl. 09:30-11:00 .
Dette hold er for alle. Om du hører til den ældre generation, om du er idrætsudøver med fokus på det fysiske, eller måske er du den stressede arbejdsivrige der søger noget indre ro. Det kan du finde i denne time.
Som udgangspunkt dyrker vi klassisk Hatha Yoga. Vi starter med rolig opvarmning af nakke, skuldre og ryg, og åndedrætsøvelser før vi går i gang med yoga-flows som f.eks. solhilsner, krigerstillinger, eller serier der fokuserer på hofter og skuldre, og fortsætter med nogle dybe yin yoga stræk før en afsluttende afspænding.
Denne yoga time giver dig smidighed, styrke og indre ro - noget de fleste af os stræber efter.
Hver time afslutter med en guided meditation eller afspænding. Medbring evt. et tæppe, en lille pude og sokker (Yoganidra). Du er meget velkommen til en prøvetime.
Sæson uge 36-17. Holdet træner i skoleferierne medmindre andet er meldt ud.