Hip-Hop Girlie – NYE DANSEHOLD!
Vi tilbyder nu 2 nye hold for piger i alderen 8-13 år og 14-17 år med instruktør Sophie Reedtz Sørensen. Der skal danses og laves koreografi til den store guldmedlje og Sophie bruger både klassikere, og de sidste nye hits til formålet.
Sophie udtaler: ”Er du hel vild med dans, og vil du gerne kunne fyre den af på et dansegulv foran dine venner, så er hip hop girlie noget for dig. Hip hop girlie er en stilart, hvor man fokuserer på hip hoppen med et piget twist. Det er primært hip hop, vi vil beskæftige os med, men vi vil også danse både jazz, show og moderne. Udover dansen vil vi fokusere på teknik og smidighed, og timen vil hver gang starte med en opvarmning for at varme både led og muskler ordentligt op.
Jeg har selv gået til dans, siden jeg var 3, det vil sige omkring 15 år. Jeg startede ud med standard/latin, men begyndte hurtigt at interessere mig for mange andre stilarter, så jeg har i mange år også danset både, jazz, show, disco og hip hop/hip hop girlie.
I løbet af året vil vi altså komme ind på lidt forskelligt, og inspirationen vil blandt andet komme fra diverse danse tv-programmer, musicals, shows etc. Hvis det lyder som noget for dig så kom og vær med. Jeg glæder mig til at se dig”
Har du fået lyst til at gå på dette hold, så tilmeld dig et af holdene "HipHop Girlie" under fanen HOLDTILMELDING