SNIK YOGA Hold 1 v. Vibeke Prahl (Rundforbi)
Rundforbi - idrætslokalet, Mandage 13:15-14:15.
Dette hold er for dig, der gerne vil dyrke yoga, hvor der bliver taget individuelt hensyn til dig og din formåen. Målet er, at alle er med, selvom vi har forskelligt udgangspunkt. Vi bruger hjælpemidler til støtte og aflastning undervejs.
Om du er øvet eller nybegynder kan du få noget ud af denne yoga klasse. Udgangspunktet er Yin/Yang Yoga, men med fokus på Yin Yogaen - særligt til bindevævsstræk og som alternativ til Yang Yogaens lidt hårdere dynamiske stræk.
Vi starter med rolig opvarmning af nakke, skuldre og ryg, og fortsætter med rolige stræk og øvelser, der fokuserer på styrke og balance. Vi arbejder særligt med kroppens holdning, hofter og balance. Hver time afslutter med en guided meditation eller afspænding. Medbring evt. et tæppe, en lille pude og sokker (Yoganidra).
Du er meget velkommen til en prøvetime.
Sæson uge 36-18. Holdet træner i skoleferierne medmindre andet er meldt ud.